
Bliv en del af Danmarks fedeste dartklub







Randers Dart Club af 1983
Randers Dart Club blev grundlagt i 1983 og er en klub med stolte traditioner og et stærkt fællesskab. Hos os er der plads til alle – uanset niveau og ambitioner.
Hvad enten du ønsker at spille dart for hyggens skyld, udvikle dit spil eller har ambitioner om at konkurrere på eliteniveau, kan du finde din plads i klubben. Vi lægger stor vægt på det sociale liv, hvor sammenhold, gode oplevelser og glæden ved dart er i centrum.
I dag holder Randers Dart Club til i topmoderne lokaler, som skaber de bedste rammer for både træning, turneringer og hyggelige stunder sammen.
Nyt medlem



Vores medlemmer

Spillet dart siden 2025
Emil er en af vores lovende juniorspillere, som på kort tid har markeret sig i klubben. Selvom han kun har spillet dart i omkring et år, viser han allerede et flot niveau og en imponerende ro ved skiven.
Han træner målrettet og har en stærk lyst til at udvikle sig, hvilket tydeligt afspejles i hans spil. Med både talent og ambitioner på plads er Emil en spiller, vi forventer os meget af i fremtiden.

Spillet dart siden 1985
Mogens – bedre kendt som “Turbo” i dartkredse – er en af de helt tunge profiler i klubben. Som fast mand på vores elitehold konkurrerer han på det højeste niveau i den landsdækkende danske turnering.
Gennem en lang karriere han har blandt andet vundet Danmarksmesterskabet i single, været både dansk og nordisk mester i double, samt flere gange stået øverst på podiet som jysk/fynsk mester – blot for at nævne et udvalg af hans mange titler.
“Turbo” er med andre ord indbegrebet af dedikation til dartsporten.

Spillet dart siden 2021
Sofie har været en del af dartsporten siden 2021, hvor interessen for spillet begyndte at tage form. I 2026 blev hun medlem af RDC, i forbindelse med et kvindedart-arrangement, som klubben afviklede og som for alvor gav hende lysten til at engagere sig i et mere organiseret klubmiljø.
I dag er hun aktiv spiller i hverdagsrækken, hvor hun med en målrettet og dedikeret indstilling, arbejder på konstant at forbedre sig og tage sit spil til nye højder.
FAQ
Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får fra nye og kommende medlemmer. Finder du ikke det, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os for yderligere info eller kigge forbi til en træningsaften.
Nej, du behøver ikke have erfaring med dart for at deltage. Alle er velkomne, uanset niveau. Unge under 15 år kan deltage i træningen med samtykke fra deres forældre.
Klubben holder til på Hvedevej 2A, 1. sal, 8920 Randers NV.
Der er åbent mandag og torsdag kl. 18.30–21.00 samt onsdag kl. 17.00–19.00. Om onsdagen er der desuden målrettet træning for juniorer.
Herudover er klubben ofte åben på initiativ fra medlemmer, der ønsker ekstra træning eller hyggeligt samvær.
Ja, du er velkommen til at komme til prøvetræning et par gange, inden du beslutter, om du ønsker at blive medlem af klubben. Har du ikke dine egne dartpile, er det muligt at låne et sæt i klubben.
Du kan melde dig ind i klubben ved at udfylde vores medlemsformular, som du finder ved at klikke HER.